Folkets eget race

Zulu DjævleræsDe fleste kender måske ideen fra Zulu Djævleræs, der for alvor satte sporten på landkortet. Folkerace er en voksende sport, hvor helt almindelige mennesker mødes om deres store passion – nemlig race. Her holdes omkostningerne nede for alle parter, dem der deltager med deres biler, arrangørerne og de tilskuere, som måtte dukke op. Alle skal nemlig kunne være med, for det er hele grundtanken.

Aldersgrænsen er på 14 år, så det er en sport, man kan komme i gang med i en ung alder. Det er også et krav, at man er medlem af en motorklub, og dem er der heldigvis rigtig mange af rundt om i hele landet. Man skal dog ligeledes have en licens. Hvis man er fyldt 18 år, så må man heller ikke være frakendt sit kørekort. Heldigvis kan langt de fleste være med, når det kommer til de her helt simple krav, så man kan derfor nemt komme i gang med folkerace.

Folkerace har en ekstra regel, som ikke findes i andre former for motorsport, og det er, at alle, der deltager, er forpligtet til at sælge sin bil, hvis der er nogen, der vil købe den. Der kan komme en budrunde, hvis der er flere, der vil have en given bil. Fordelen er, at der ikke er nogen, der bruger for mange penge på deres biler, for den bliver solgt til budprisen, hvis der er en, der gerne vil have den. Det betyder samtidig, at det er kørerens evner bag et rat og ikke bilens egenskaber, der afgør, om man vinder eller ej.

Sikkerheden er i top, og der er udstyr, som køreren og bilen skal have på plads, inden man kan køre på banen, der ikke er længere, end at den maksimale hastighed er på 80 km/t. Folkerace er sjovt, og det handler om fællesskabet ved at køre ræs.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*