Gør en bil klar til rally og ræs

Make a car ready for rally and racingHar man en bil, som man gerne vil bruge til at køre rally eller ræs i, så skal der helt sikkert laves en del på den, før den er klar til dette formål. Selvom det er en god bil, så er der altid plads til en masse forbedringer, som kan optimere bilen til formålet. Er man fiks på fingrene, vil der være noget af arbejdet, som man kan gøre selv, og ellers skal man alliere sig med en mekaniker, der ved noget omkring dette område.

Det første man skal tænke på er vægten. Jo lettere bilen er, desto bedre er det, for det vil gøre, at den kan køre hurtigere end ellers.

Sikkerhed er også rigtig vigtigt at have med, og man vil ikke få lov til at køre nogen former for ræs uden, at man har det nødvendige udstyr i bilen. Her kan blandt andet nævnes det bur, man sidder i og specielle seler, så man sidder godt fast, hvis der skulle ske noget, når man er ude at køre. Buret er samtidig en ekstra stabilisering af bilen, og selvom det vil veje, så har man allerede fjernet alt det unødvendige tidligere, så det er ingen grund til bekymring.

Måske skal den motor, der oprindeligt er i bilen også skiftes til en, der er lidt mere riv i. Alt efter, hvad man skal køre, er det en mulighed, men husk at der kan være særlige regler, hvis man for eksempel vil køre folkerace.

Man kan selvfølgelig heller ikke køre med dine almindelige dæk, som man bruger på sin hverdagsbil. Der er særlige racerdæk, som er udviklet til netop ræs, og som giver det vejgreb, der er bedst til formålet. Med mindre man er professionel, så har man næppe brug for forskellige dæk alt efter, hvor meget det lige regner, når man kører, men racerdæk er bestemt en god investering, man ikke må undvære.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*